Indretning (Natmus)

Nationalmuseet har gennem årene benyttet flere forskellige danske leverandører af magasininventar og har således samlet en del erfaringer på området.

Det udvalgte magasin B-9-1-2 er indrettet med Minipal reoler til stole. På reolgavlene er monteret gitre. Gitrene er nederst påmonteret en U-kanal, en støttefunktion for genstande, der ophænges på gitteret. På væggene er monteret gitre med U-kanaler. Desuden forefindes udtrækssystem med gitre til magasinering af spejle.

Af tekniske hjælpemidler råder Magasin og Logistik over det fornødne udstyr til håndteringen af museumsgenstandene, heriblandt truck, stabler, palleløftere samt lastbil og tjenestebil.

Magasineringen af genstandene tager hensyn til krav til opbevaringsklima, genstandskategorier og genstandens størrelse.

I Nationalmuseets 264 magasiner findes mange indretningsdetaljer, som kan være til inspiration for andre, der indretter museumsmagasiner.

Senest redigeret 03/2008

Der er lukket for kommentarer

Der er lukket for kommentarer. Du kan ikke skrive en kommentar til dette indlæg.