Tekniske hjælpemidler (Natmus)

Magasin og Logistik råder over de nødvendige hjælpemidler til brug ved magasinarbejdet: Lastbil, tjenestebil, truck, elektriske pallestablere, palleløftere, palleløftere med vægt, dunkrafte, store og små ”hunde”, diverse andet løftegrej, vandstøvsugere, gulvvaskemaskine, trækvogne, sækkevogne, stiger og diverse rulleborde.

I Magasin B-9-1-2 er der ikke behov for mange tekniske hjælpemidler, fordi alle genstande kan løftes af 1-2 personer, og fordi genstandene står på hylder.

Transportvogn (bøjlevogn) til spejle og malerier
Vognen er en standardvogn. Den er forsynet med bøsninger til isætning af skillebøjler, der kan holde spejlene og/eller malerierne fri af hinanden. Skillebøjlerne kan aftages og flyttes efter behov. Skillebøjlerne er polstrede med ethafoam rør (isoleringsmateriale), omviklet med silkepapir. Ethafoam klodser og tæpper på vognens bundplade skal sørge for, at genstanden står sikkert og beskyttet mod rystelser under transporten.

Transportvogn til skilderier og malerier

Transportvogn til skilderier og malerier

Kommentarer og erfaringer
”Alle vores vogne har lyse vulcolanhjul. Vulcolan er en blød gummi, der giver vognen gode køreegenskaber, og med den lyse farve på hjulene undgår vi sorte striber på gulvene.” (Ingegerd Marxen, Nationalmuseet)

Andre tekniske hjælpemidler i Nationalmuseets magasiner
Truck
En gaffeltruck med tilbehør anvendes i magasinerne i Bygning P i Ørholm. Model: Mitsubishi, FBT 18.

Når trucken ikke er i brug, henstilles den i et afmærket område, hvor ligeledes ekstra lange gafler, tilhørende mandskabskurv og bæreseler opbevares. Samme sted er der installeret ladestation.

Arbejde med trucken kræver truckcertifikat, som erhverves på AMU-centrene.

Truckens ekstra lange gafler gør det muligt at håndtere meget store genstande.

Truckens mandskabskurv kan bruges til at løfte medarbejdere op i forbindelse med inspektion af højtplacerede genstande og andre opgaver.

Trucken, de lange gafler, mandskabskurven og bæreselerne på plads i det afmærkede område

Trucken, de lange gafler, mandskabskurven og bæreselerne på plads i det afmærkede område

Trucken i arbejde med de lange gafler. Kanen stikker 75 cm udenfor

Trucken i arbejde med de lange gafler. Kanen stikker 75 cm udenfor

Trucken med mandskabskurven i arbejde

Trucken med mandskabskurven i arbejde

Lastbil
Nationalmuseet råder over en isoleret, klimastyret lastbil med stor lift. Model: Mercedes, 416 CDT.

Lastbilen kan køres af Magasin og Logistiks medarbejdere med stort kørekort. Den bruges til transport af museumsgenstande til og fra museets øvrige lokaliteter og i forbindelse med Nationalmuseets omfattende udlån til landets øvrige museer. I lastbilens lastrum er der en palleløfter samt seler til fastgøring af genstande i vognens sider.

Den klimastyrede lastbil under losning

Den klimastyrede lastbil under losning

Senest redigeret 03/2008

 

Der er lukket for kommentarer

Der er lukket for kommentarer. Du kan ikke skrive en kommentar til dette indlæg.