Skadedyrsbekæmpelse (Natmus)

Nationalmuseet har over en årrække udviklet et omfattende program for skadedyrsbekæmpelse og -kontrol.

Den direkte bekæmpelse af skadedyr foregår ved frysedesinfektion.

Alle genstande, der kan tåle det, frysedesinficeres ved ankomsten til Brede. Det gælder både nyindkomne genstande, genstande der har været udlånt og genstande, der har været fremtaget til andre formål.

Al frysedesinfektion foregår i nyetableret fryserum fra 2007, beliggende i funktionsområdet i Bygning 10, Etage 1 i Brede.

Meget store genstande og genstande, der ikke tåler frysning, holdes under observation.

Frysedesinfektionen følger en fast procedure:
1. Museumsgenstanden pakkes lufttæt i plastfolie eller plastpose. Der lukkes med tape
2. Museumsgenstanden placeres i fryserummet, der altid er -30 oC
3. Museumsgenstanden står i fryserummet i 3 døgn
4. Museumsgenstanden tages ud af fryseren og står til optøning i 1 døgn
5. Museumsgenstanden pakkes ud og er klar til videre håndtering

Fryseemballagen genbruges.

Flere faktorer er vigtige i forbindelse med skadedyrsbekæmpelsen på Nationalmuseet:
1. Opmærksomhed på alle muligheder for, at skadedyr kan trænge ind i bygningen
2. Målrettet og konsekvent arbejde med skadedyrskontrollen
3. Rengøringsvenlig indretning af magasiner såvel som andre rum, hvor museumsgenstande opbevares
4. Gode rutiner for rengøring udenfor magasiner samt magasinpleje inde i magasinerne
5. Gode rutiner for oprydning og vedligeholdelse inden- og udendørs
6. Faste regler for, hvor der må opbevares museumsgenstande
7. Konsekvens i det daglige arbejde med frysedesinfektion
8. Bred oplysning af alle medarbejdere om vigtigheden af arbejdet med skadedyrsbekæmpelse og -kontrol

Husregler forskadedyrsbekæmpelsen på Nationalmuseet
(Uddrag af Nationalmuseets Samlingsmanual 2007)

Skadedyrskontrol
(Magasinmanualen om skadedyrskontrol i Nationalmuseets magasiner)

Senest redigeret 03/2008

Der er lukket for kommentarer

Der er lukket for kommentarer. Du kan ikke skrive en kommentar til dette indlæg.