Eksternt depot (Ribe)

Det eksterne depot er placeret i bygningens østlige ende og har i princippet samme klima som hovedmagasinet, men da rummet er uden affugtning og ventilation, er de klimamæssige udsving større. Depotets eneste indgang er udefra via ledhejseport eller dør. Depotet støder op til hovedmagasinet, men der er ingen adgang til magasinet fra depotet – kun flugtveje. Man har ladet gulvet stå i rå beton så man, hvis behovet skulle opstå, kan lægge skinner ned til selvkørende reoler og inddrage rummet til egentligt magasin. Depotet var tænkt som et opbevaringsrum for udgravnings- og udstillingsmateriel samt som et midlertidigt opbevaringsrum for genstande, som skulle flyttes fra de gamle magasiner.

Rummet er forsynet med 15 fag stationære pallereoler med plads til 252 paller.

Temperatur                         7-20 °C (langsomme udsving)
Fugtighed                           45-60% RF (langsomme udsving)
Størrelse                              278,4 m2 (11,6 x 24)
Isolering                              Ingen

Størrelse:  278,4 m2

Stationære pallereoler fra gulv til loft i det eksterne depot

Sortering af genstande i Eksternt depot

Sortering af genstande i eksternt depot

Stationære pallereoler fra gulv til loft i det eksterne depot

Situationsbillede fra overflytning af genstande, sortering i det eksterne depot

Situationsbillede fra overflytning af genstande, sortering i det eksterne depot

Kommentarer og erfaringer
”Vi har ingen permanent affugtning af rummet og har derfor brugt en mobil affugter i perioder. Det eksterne depot har vist sig yderst nyttigt at have i forbindelse med overflytningsprocesserne af først ASR genstande og nu ESM genstande. Når vi flytter store portioner genstande fra de gamle magasiner, har vi brug for plads til at sortere genstandene i journalnummergrupper, før vi rengør og gennemgår en mindre portion ad gangen. Set i bakspejlet ville vi slet ikke have kunnet undvære det eksterne depot.”
(Mette Højmark Søvsø, museumsinspektør og magasinansvarlig, Sydvestjyske Museer.)

Senest redigeret 12/2014

Der er lukket for kommentarer

Der er lukket for kommentarer. Du kan ikke skrive en kommentar til dette indlæg.