Magasininventar (Ribe)

Magasinet i Ribe kan rumme op til 1650 paller og 9507 flyttekasser. Magasinet har særskilt afsnit med billedgitre til skilderier.

Pallereoler
12 pallereolsektioner i Hovedmagasinet er forbundet i et elektrisk drevet kompaktsystem. Princippet i kompaktsystemet er, at reolerne er mobile. De er monteret på vogne, der kører på skinner, som er nedstøbt i gulvet. Et kompaktsystem er arealbesparende med ca. 50%.  Tre pallereolsektioner i henholdsvis Hovedmagasinet og Specialmagasinet står fast. Genstande, der står på paller, placeres i reolerne med pallestabler. Genstandene i pallereolerne håndteres så vidt muligt ikke manuelt.

Pallereoler, mobile
Belastning: 500 kg/EUR-palle (gennemsnit)
1600 kg/bærebjælke (jævnt fordelt)
5500 kg/fag (jævnt fordelt)
16500 kg/vogn
Belastningen pr. palle er mindre end i et stationært pallereolsystem

Kapacitet                             1584 paller
Reolhøjde                            5,4 m
Hyldemål                             2,9 m x 1,1 m
Leverandør                          Nordplan A/S

Pallereoler, stationære
Belastning                           800 kg/EUR-palle (gennemsnit).
Reolbenene er forsynede med lastfordelende stålplader på 120 x 100 x 3 mm

Aflæg                                    På paller eller metalplader, galvaniserede eller lakerede
Kapacitet                              120 paller
Hyldemål                              3,5 x 1,1 m og 2,9 x 1,1 m
Leverandør                           Nordplan A/S

Kommentarer og erfaringer
”Mindre møbler som f. eks stole står mere sikkert på en metalhylde end på en EUR-palle. Undervognene til det kørende pallereolsystem passer ikke til vores metalhylder, så vi benytter i stedet en krydsfinerplade som bundplade.”
(Preben H. Nielsen, museumsassistent, SJM)

Indretning på pallereoler

Indretning på pallereoler

Skinner i gulvet

Skinner i gulvet

Kompaktreoler, mobile
Alle kompaktreoler er indrettet med rektangulære rum, som i mål passer til en
flyttekasse. Både Hovedmagasinet og Specialmagasinet er indrettet med denne
type mobile reoler. Kompaktreolerne er elektrisk drevne. Det er kun muligt at
åbne en sektion af gangen. Betjeningsvejledning står på siden af kompaktreolens
endegavl.

Belastning: Max belastning 80 kg/hylde
Reolhøjde: Hovedmagasin: Højde: 5,9 m. Længde: 9,2 m
Aflåst reol på mezzanin: Højde: 2,5 m. Længde: 14,2 m
Specialmagasin: Højde: 2,5 m. Længde: 13,2 m.

Hyldemål: Hovedmagasinets høje reol: Inddeling, svarende til flyttekasse: 70 x 40 x 40 cm
Aflåst reol på mezzanin og Specialmagasinet: Inddeling,svarende til flyttekasse: 100 x 40 x 40 cm

Materiale                              Lakeret stål
Leverandør                          Nordplan A/S

Kommentarer og erfaringer
”Ved en fejl er hyldesektionen konstrueret til 100 x 40 x 40 cm i både specialmagasinet og det aflåste reolsystem på mezzaninen. Det betyder, at vi enten ikke udnytter hele bredden på 100 cm med vores nuværende flyttekasser på 70 cm, eller at vi bliver nødt til at få produceret nye kasser, som passer
i størrelsen. Fejlen er overset af alle gennem hele byggeprojektet!”
(Jakob Kieffer-Olsen, tidligere antikvar, Den antikvariske Samling)

Mobile kompaktreoler

Mobile kompaktreoler

Trådnet
Malerier og skilderier hænger på 21 rammer med trådnet Trådnettet er udført i
lakeret stål, Ø 4,6 mm, og med en maskevidde 4,6 cm. Nettet er monteret på
skinner i loftet, med en afstand på 32 cm mellem hver ramme. Genstandene
monteres med S-kroge.

Størrelse                              3,6 m x 2,7 m. Ialt 204,1 m2 trådnet
Leverandør                          Nordplan A/S

Ttådnet - billedgitter

Trådnet – billedgitter

Kommentarer og erfaringer
”Efter opsætning af helesektionen med trådnet har vi erfaret, at man kan vende trådnettet 45º, og derved undgå at maleriophængene (S-kroge) skrider.”
(Jakob Kieffer-Olsen, Den antikvariske Samling)

Emballage
Alle genstande, mindre end 70 cm, pakkes i flyttekasser. Genstandene pakkes i syrefrit silkepapir, inden de lægges i kassen. Sagsnumre skrives uden på kassen. Genstande på pallereoler afdækkes med udvasket bomuldslærred for at skærme mod lys og støv.

Kassemål: 70 x 40 x 40 cm (standard kasse), 35 x 40 x 40 cm (halv længde) og
70 x 40 x 20 cm (halv højde) – specialkasse, udviklet og produceret af Odense By´s Museer

Retningslinjer for emballering ved magasinering af kulturarvsgenstande
(Slots- og Kulturstyrelsens retningslinjer for bevaring og håndtering)

Eksempler på emballagepraksis
(Slots- og Kulturstyrelsens retningslinjer for bevaring og håndtering)

Senest redigeret 02/2016

Der er lukket for kommentarer

Der er lukket for kommentarer. Du kan ikke skrive en kommentar til dette indlæg.