Danske Museer om fanemagasinering

Danske Museer’s december 2014 nummer er netop kommet på gaden med otte spændende artikler til behagelig julelæsning. En af artiklerne har titlen ’427 faner på rette plads’. Den handler om arbejdet med at udvikle og implementere et samlet koncept til opbevaring af faner. Udviklingsarbejdet er foregået på Center for bevaring af kulturarv i Vejle og på Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland i Randers. Artiklen er skrevet af konservatorerne Anne Rostgaard Nielsen og Lone Petersen på Museum Østjylland.

Artiklen bringer fine billeder af både flotte faner, nedbrudte faner og af arbejdet med at pakke fanerne. Her skal suppleres med to billeder, der viser det samlede koncept: Fladt udrullede faner, draperede faner og rullede faner.

Fanereolsystem med fladt, udrullede faner - fra Fællesmagasinet i Randers

Fanereolsystem med fladt, udrullede faner – fra Fællesmagasinet i Randers

Fanereol med draperede og rullede faner - fra Fællesmagasinet i Randers

Fanereol med draperede og rullede faner – fra Fællesmagasinet i Randers

2 Comments

  1. Undertegnede Kjeld Bøjlesen Skovparken 83 8722 Hedensted som er medlem af Danmarks-Samfundet og har stor interesse dels i Fanehistorie og er kommet
    til kendskab af en Fane af stor størrelse med hel rundstok , med ind brodering
    Nebsager skytteforening og med en Faneplade på dateret 1899. Fanen er meget medtaget og er i sørgelig forfatning. Jeg forsker videre i denne Fanes historie og
    derfor vil jeg gerne vide såfremt i kan hjælpe mig med vedrørende om hvornår
    begyndte vi at uddele Faner i Danmark og dermed hvor har de den ældste Fane
    i Danmark. Danmarks-Samfundet blev jo oprettet i 1908 og har derfor ikke uddelt
    nogen Faner før den tid.
    Med venlig hilsen
    Kjeld Bøjlesen

    • Lise Ræder Knudsen

      Til Kjeld Bøjlesen:
      På Magasinmanualen her handler det primært om, hvordan man mest hensigtsmæssigt arbejder med bevaringen og med opbevaringen af museernes samlinger – og heraf er faner en type genstande. Men vi er nok desværre ikke de rigtige til at lede dig videre i undersøgelsen af Nebsager Skytteforenings fane. Men jeg kunne tænke mig, at musumsinspektør
      Tove Mathiassen, Den Gamle By, Danmarks Købstadmuseum Viborgvej 2, 8000 Århus C. Telefon: 8612 3188 email: tem@dengamleby.dk kan hjælpe dig videre. Held og lykke med det.
      Med venlig hilsen
      Lise Ræder Knudsen
      Konserveringscentret i Vejle