Magasin M2, Statens Museum for Kunst

Statens Museum for Kunst råder over 14 magasiner, hvoraf de 13 er placeret på museet i Sølvgade.

Anna Maria Indrio’s tilbygning fra 1998 er placeret parallelt med Wilhelm Dahlerups gamle museumsbygning fra 1896. I det nye anlæg findes en række meget forskellige funktioner, der alle knytter sig til moderne museumsdrift, blandt andet flere udstillingssale, café, køkken og personalekantine, kontorer og mødelokaler, børneværksted, toiletter, scene med diverse faciliteter, depot- og teknikrum samt et antal magasiner.

Magasin M2 er det udvalgte magasin til præsentation i Magasinmanualen. Magasinet er beliggende i tilbygningen og rummer en del af Statens Museum for Kunsts samling af danske og udenlandske malerier fra 20. århundrede.

De nye magasiner er indrettet med tidssvarende magasininventar og har fået den ønskede placering i nærheden af udstillingssale, atelierer og andre funktioner, der knytter sig til magasindriften. Placeringen af magasinerne er praktisk og sikrer en god og naturlig arbejdsrytme i en travl hverdag med et stigende antal udlån og udstillinger.

I forbindelse med museets omstrukturering i foråret 2008 blev personalet med ansvar for den daglige magasindrift, dvs. Kunsthåndteringen, lagt ind under Intern Service i Driftsafdelingen.

Intern Service/Kunsthåndteringen har ansvaret for den daglige drift og service i forbindelse med håndtering, eksponering og magasinering af museets værker.

Arkitekt Anna Maria Indrio`s tilbygning fra 1998

Arkitekt Anna Maria Indrio`s tilbygning fra 1998

Senest redigeret 07/2009

 

Der er lukket for kommentarer

Der er lukket for kommentarer. Du kan ikke skrive en kommentar til dette indlæg.