Magasinet, Ribe

Magasinet i Ribe ejes og drives af Sydvestjyske Museer (SJM). Magasinet er opført i 2005 med det formål at sikre Ribes kulturarv.

SJM’s bestyrelse er øverste myndighed. Den daglige ledelse varetages af museumsdirektør Flemming Just. SJM fører tilsyn med magasinet, og medarbejdere herfra er de eneste med adgang til magasinet.

Byggeriet er et moderne og effektivt svar på fremtidens magasinteknologiske udfordringer i forbindelse med bestræbelserne på at bevare kulturarven. Det er indrettet med mødelokale, personalefaciliteter, registreringsrum og andre funktioner, der knytter sig til magasinarbejdet.

Magasinets hovedbruger er SJM, hvis belægning udgør omkring 2/3 af det samlede magasinareal. Herudover huser magasinet genstande fra 4 andre museumssamlinger i Ribeområdet: Ribe  Kunstmuseum, Ribe Domkirke, Mandøhuset og Ribe Katedralskole.

Senest redigeret 12/2014

Der er lukket for kommentarer

Der er lukket for kommentarer. Du kan ikke skrive en kommentar til dette indlæg.