Transitmagasin M1 (SMK)

Transitmagasin M1 er centralt placeret i forhold til de funktioner, der knytter sig til magasindriften.
Alle værker i ”transit” placeres på Magasin M1, der primært er tænkt som et pakkerum for værker, på vej ud eller ind af museet. Magasinet anvendes også til klargøring og tilstandsrapportering. Magasinet er enkelt indrettet med kun det mest nødvendige inventar. Et antal gitterreoler i forskellige formater, væghængte netrammer, et skab med det nødvendige værktøj og pakkematerialer. En container til brugt pakkemateriale er placeret langs magasinets vægge. I midten er placeret et stort pakkebord. En del af gulvarealet er reserveret til ind- og udgående transportkasser.
Der er adgang til magasinet ad en bred, dobbelt branddør. Når magasinet ikke er i brug, er det desuden mekanisk sikret med et gitter. Adgang til magasinet styres af Kontrolcentralen.

Indpakning af værker til udlån på Transitmagasin M1

Indpakning af værker til udlån på Transitmagasin M1

 

Primære funktioner

  • Kortvarig magasinering af værker i ”transit”
  • Ind-og udpakning af kunst
  • Modtagelse og afsendelse af kunst
  • Tilstandsrapportering ved modtagelse af kunst
  • Akklimatisering af transportkasser
  • Mindre præventive behandlinger og klargøring
  • Inventarisering af nyerhvervelser
Fysiske forhold
Størrelse                               85 m²
Belysning                              36 W lysstofrør farvetone 94 monteret i grundarmatur
Temperatur                           20 °C -+ 5 °C
Luftfugtighed                         50 % RF +- 5 % RF
Lofter                                     Beton rå

Vægge                                   Beton hvidmalet
Gulv                                       Beton malet i neutral nuance
Vandførende installationer    Ingen

Teknisk udstyr
Elektrisk hejse-og sænkebord
Et antal malerivogne
Telefon

PC

Kommentarer og erfaringer
“Transit magasinet kunne med fordel have været dobbeltstørrelse, da det har vist sig at være på grænsen til det mindste, i perioder med mange udlån. Museet har årligt omkring 300 udlån, og alle afsendes og ankommer via museets Transit magasin.
Med stor fordel kan et transit magasin opdeles i to sektioner, en aflukket modtagelse til akklimatisering af transportkasser. Dermed forhindres det at fugt og kulde fra transportkasser afgives til klimaet i det rum, hvor der også opbevares kunst.” (Karen Marie Henriksen, Statens Museum for Kunst)

Senest redigeret 07/2009

Der er lukket for kommentarer

Der er lukket for kommentarer. Du kan ikke skrive en kommentar til dette indlæg.