Præventiv konservering (SMK)

Intern Service/Kunsthåndteringen er ansvarlig for håndtering af værker til og fra museets magasiner. Anmodning om et værks fremtagning eller magasinering sker efter ønske fra Bevaringsafdelingens, Samlings- og Forskningsafdelingens eller Formidlingsafdelingens enheder.
Kunsthåndteringen samarbejder med Bevaringsafdelings konservatorer om at kvalitetssikre håndteringen af værker.
Indramning af værker på papir i Kunsthåndteringens atelier

Indramning af værker på papir i Kunsthåndteringens atelier

Siden januar 2005 er der på Statens Museum for Kunst foregået et omfattende præventivt konserveringsarbejde i form af montering af mikroklimarammer og sikkerhedsglas på en lang række af museets malerier.

Arbejdet med montering i mikroklimarammer omfatter værker af Enestående National Betydning (ENB-værker), værker, hvis placering i udstillingen placerer dem i højrisikogruppen samt værker, der på grund af deres materialeopbygning er særligt udsatte for nedbrydning.

Det præventive konserveringsarbejde omfatter også forbedring af eksisterende indramning, det vil sige montering af filt i prydrammernes fals, bagsidebeklædning og almindelig ommontering af værker, der er i transit.

De præventive behandlinger udføres af Kunsthåndteringen i Transitmagasin M1 eller på Kunsthåndteringens atelier.

Malerierne behandles i den rækkefølge, de skal på udstilling, udlån eller lignende.

De præventive behandlinger er kun en lille del af museets bevaringsplan.

Senest redigeret 07/2009

Der er lukket for kommentarer

Der er lukket for kommentarer. Du kan ikke skrive en kommentar til dette indlæg.