Emballage og pakning (Randers)

Klargøring og pakning af museumsgenstandene er brugermuseernes ansvar. Der er udarbejdet retningslinjer, som alle følger, og der blev inden byggeriets afslutning afholdt kurser for brugermuseernes i mærkning, pakning og emballagevalg.

Af hensyn til indeklimaet, til orden og ryddelighed på magasinet og for at udnytte volumen bedst muligt, er udvalget af emballage, der må bruges på Fællesmagasinet, begrænset og af den bedst mulige kvalitet. Det blev sammen med brugermuseerne i 2007 besluttet, hvilke materialer og hvilke emballager, der måtte forefindes i magasinerne.

Æskeoversigt pr. marts 2014.
Reolerne er konstrueret efter æskerne, så reolens volumen udnyttes bedst muligt og fordelingen er reolerne er skønnet, så museerne behov for plads til de forskellige æskestørrelser dækkes bedst muligt.

Æskerne køber brugermuseerne selv, men et museumsmagasin bruger mange andre emballage end æsker, fx silkepapir, syrefri manila mærker, bomuldssnor, paller og bændelbånd. Mange af disse materialer er vanskelige af skaffe og dyre, hvis de købes små kvanti. Fællesmagasinet lavede i 2007  Indkøbscentralen, hvorfra brugermuseerne kan købe de specielle materialer, som ikke er gængst magasinudstyr. Brugermuseerne bestiller ved mail, opringning eller personlig henvendelse og materialerne leveres ved først givne lejlighed.
Se oversigt over, hvad Indkøbscentralen er leveringsdygtig i.

Senest redigeret 11/2014

 

 

Der er lukket for kommentarer

Der er lukket for kommentarer. Du kan ikke skrive en kommentar til dette indlæg.