Garage og modtagelse (Randers)

Funktioner i stueetage

Funktioner i stueetage

Adgang til Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland sker gennem dør i ledhejseport i fællesmagasinets garage. En dobbeltdør i samme bredde fører videre til endnu et modtagelsesrum. Fra modtagelsesrummet fører endnu en ledhejseport til magasinerne, gennem klimaslusen. Og en vindeltrappe fører op til mandskabs-, teknik- og studierum på 1. sal.

Garage og modtagelse er konventionelt byggeri med vinduer, malede vægge, isolerede gulve, ovenlys, opvarmning osv.

I garage og modtagelsesrum håndteres alle museumsgenstande til og fra fællesmagasinet.
Frysedesinfektion sker i fryserummet, der er en del af garagen. Pakning og mindre klargøringsopgaver kan foregår her.
Garage og modtagelsesrum benyttes også til opbevaring og opladning af fællesmagasinets tekniske hjælpemidler og til opbevaring af rengøringsudstyr og pakkematerialer.

Garage
Garagen har fuld loftshøjde, to ovenlys vinduer og et vindue mod øst.
Størrelse: 41,4 m2, ekskl. fryserum. Loftshøjde: 6 m til underkant af spær.
Indgangsport: Bredde: 3 m; højde 4,10 m.
Dobbeltdør: Bredde: 2,40 m; højde: 3 m.
Installationer: V/K vand med slangetilkobling; 230/380 V el; ABA central, AIA central; gulvvarme; trykluft
Indretning: Pallereol til emballage og pakkematerialer; Rustfri stål vaskebord; Gitter og knager til opbevaring af diverse grej.

Garagen - set fra indgangsporten

Garagen – set fra indgangsporten

Modtagelsesrum
Størrelse: 27,9 m2, inkl. trappeopgang. Loftshøjde: 3,3 m
Ledhejseport mod klimasluse: Bredde: 2,4 m; højde: 3 m
Installationer: 230V, V/K vand, slangevinder
Indretning: Arbejdsbord med linoleumsbelægning; Hylde under arbejdsbord til opbevaring af værktøj, og pakkematerialer; Reol til diverse pakkematerialer på rulle; Hylde (kabelbakke) til opbevaring af papstykker mv.; Garderobe.

Modtagelsen - set fra garagen

Modtagelsen- set fra garagen

Kommentarer og erfaringer
“Garage og modtagelse burde have været mindst dobbelt så store. Det har krævet helt vanvittigt meget logistik at få disse to rum til at fungere. På indflytningsdage håndteres to flyttelæs med hver 14 paller. Og to arbejdshold skal kunne komme til at håndtere de to flyttelæs. Dobbelt så meget gulvplads ville også have været en fordel for manøvrering med trucken” (Lone Petersen, Museum Østjylland)

Senest redigeret 11/2014

 

 

Der er lukket for kommentarer

Der er lukket for kommentarer. Du kan ikke skrive en kommentar til dette indlæg.